Ammoniak er en farveløs gas med en stærk, karakteristisk lugt og et kogepunkt på 34° C. I flydende tilstand er det nødvendigt at transportere ammoniak under tryk eller nedkølet. Molekylformlen er NH3. Ammoniak indeholder ca. 82 % kvælstof. Den aktuelle produktion er hovedsagelig baseret på naturgas eller kulforgasning. Kina står for tæt på 30 % af ammoniakproduktionen i verden, idet Indien, USA og Rusland hver står for ca. 8 % af verdensproduktionen. Ammoniak reagerer kraftigt med syrer under dannelse af salte: Salpetersyre giver ammoniumnitrat, svovlsyre giver ammoniumsulfat, phosphorsyre giver ammoniumphosphater, og saltsyre giver ammoniumchlorid.
Anvendelse
Over 80 % af al ammoniak forbruges som gødning i form af et salt eller en opløsning. De vigtigste gødningsstoffer er urinstof, UAN, ammoniumphosphater (DAP, MAP, NP), ammoniumnitrat (AN) og ammoniumsulfat (AS). Ammoniak bruges som husholdningsrengøringsmiddel på fortyndet form med et ammoniakindhold på 5-10 %.
Pakning