HELM - en tysk, familieejet virksomhed

Stephan Schnabel repræsenterer tredje generation af det familieejede firma. Han er medlem af bestyrelsen og ansvarlig for den globale forretning indenfor Planteværn.

Ser man tilbage på vores mere end 115-årige virksomhedshistorie, ses det tydeligt, at visse af HELMs vigtigste kendetegn aldrig ændrer sig:

  • Vi er økonomisk uafhængige.
  • Vi udvikler og støtter nye idéer.
  • Vi tilbyder en sikret og berigende ansættelse.

I 1950 købte Hermann Schnabel virksomheden og begyndte at specialisere sig i handel med kemikalier. I denne periode blev mange af de nuværende datterselskaber grundlagt, herunder København, Mumbai, Mexico og Tokyo. Dette var muligt takket være HELMs uafhængighed og et yderst motiveret og innovativt team. Hermanns søn, Dieter Schnabel, begyndte sin personlige karriere i et af disse datterselskaber (Mexico). I dag er HELM de México koncernens største datterselskab.

I 1984 blev Dieter Schnabel CEO for HELM. Da tiderne ændrede handlen, blev han nødt til fuldstændigt at refokusere koncernen. Under hans ledelse blev funktionerne international markedsføring, distribution, logistik, produktion, projektudvikling, videnskabelige og tekniske ydelser udviklet trin for trin. I dag er over 1.400 mennesker ansat i over 30 forskellige lande verden over. En af dem er Stephan Schnabel, tredje generation og Dieter Schnabels søn.

Efter at have arbejdet inden for mange forskellige områder i koncernen blev Stephan i 2012 en del af direktionen og er ansvarlig for forretningsområdet planteværn. Ifølge Stephan Schnabel er der nogle væsentlige fordele ved at arbejde i en familieejet virksomhed: "I modsætning til aktieselskaber er vi ikke tvunget til at fokusere på kvartalsvise resultater. Vi kan agere fuldstændigt selvstændigt og følge en langsigtet strategi." Denne filosofi afspejles også i den varsomme udbyttepolitik. Som et resultat deraf er egenkapitalen forøget til USD 830 mio.

"Vi giver vores kolleger friheden til at udvikle deres egne idéer i et berigende arbejdsmiljø", siger Stephan Schnabel. "At kunne tage ansvar i en tidlig alder er én af de største muligheder hos HELM."

"I HELM-koncernen er det ikke usædvanligt at fejre mangeårige jubilæer eller i nogle tilfælde endda op til 45 års ansættelse", forklarer Schnabel. Det at have et sikret og berigende arbejde giver folk muligheden for at kunne realisere deres fulde potentiale. Denne filosofi vil forblive en del af den specifikke HELM-DNA i kommende generationer.