HELM SKANDINAVIEN A/S
Gå til hoved-indhold

Pressemeddelelse: Global udvidelse hos CHINA JUSHI – HELM bruger silotrucks, så levering bliver lettere

Det nye produktionsanlæg hos CHINA JUSHI bliver færdigt tre år tidligere end planlagt, og det får en årlig produktionskapacitet på 200.000 ton

Andreas Woschek

Andreas Woschek

Executive Director Derivatives

27. marts, 2017, Tongxiang/Kina, Hamborg og Aachen/Tyskland

En uge efter en meget vellykket JEC-udstilling, hvor alle de største aktører inden for termoplastik bekræftede en kraftig start for virksomhederne i 2017, har den førende producent af fiberglas, CHINA JUSHI, fornøjelsen af at kunne fortælle, at den globale udvidelse er i fuld gang med den tredje ovn i Suez/Egypten, der forventes at kunne tages i brug i anden halvdel af 2017. Produktionsanlægget bliver færdigt tre år tidligere end planlagt, og det får en kapacitet på 200.000 ton pr. år.

James Wang, General Manager for International Sales hos JUSHI, forklarer: “Der er behov for virkelig gode leverandører til industrien. Ved gennemførelse af vores verdensomspændende globaliseringsstrategi til betjening af kunderne i Europa og Nordamerika kan vi levere til alle kontinenter i verden, hvilket er meget vigtigt for vores globale kunder. Derudover tog vi første spadestik den 8. december 2016 til vores første glasfiberproduktionslinje i USA, Richmond/South Carolina, der har en kapacitet på 80 kt pr. år. Byggeriet bliver færdigt, og produktionen kan gå i gang i sidste kvartal i 2018, og der vil være beskæftigelse til 400 medarbejdere.”

Kirstin Kettler, Head of Fiberglass hos HELM AG, meddeler: “Som speciel distributionspartner for JUSHI i Tyskland, Østrig og Schweiz er vi meget tilfredse med udviklingen og resultaterne i Egypten. Vi er derfor glade for at kunne fortælle, at vi allerede nu kan intensivere kundeservicen med silotruck-levering til vores kunder, der anvender kortfiber-termoplastik. Dette vil betyde store udgiftsbesparelser for vores kunder og en øget produktivitet. Ud over øget kortfiberkapacitet har JUSHI også udvidet produktporteføljen med BMC Chopped Strands, SMC Class A, LFT Roving og nye Direct Rovings til vindenergimarkedet.”

Dr. Michael Effing, Senior Advisor for HELM AG, forklarer: “Termoplastikmarkedet i Europa vokser konstant med 5 til 6 % pr. år. Med 1,5 mio. ton forstærkede glasfiberblandinger (inkl. LFT-blandinger) udgør termoplastik 54 % af det europæiske marked. Termoplastik kan anvendes til et bredt spekter af innovative sammenhænge, især inden for LFT Rovings og kortfibre til PA/PP – så jeg er meget glad for at være vidne til og aktivt støtte HELM og JUSHIs samlede udviklingsstrategi og stærke verdensomspændende forpligtelse over for vores højt værdsatte kunder.”

Om JUSHI

CHINA JUSHI, med hovedkvarter i Tongxiang Economic Development Zone, Zhejiang, Kina, er en af verdens største producenter af forstærket glasfiber. Med tre produktionssteder i Tongxiang, Jiujiang og Chengdu, JUSHIs ISO 9001-certificerede anlæg og med 10.000 medarbejdere på verdensplan, kan de producere over 1.400.000 tons glasfiber pr. år.

www.jushi.com

Om HELM

HELM AG er en familieejet virksomhed, der er hjemmehørende i Hamborg, Tyskland, med en forretningstradition, der strækker sig over 115 år. HELM er som multifunktionel salgs- og distributionsorganisation aktiv i kemikalieindustrien via deres handelsenheder med råvarer og derivater, i plantebeskyttelsesindustrien, i aktive ingredienser til lægemidler, i lægemidler og medicinalprodukter samt i gødningsindustrien. HELM er en af verdens største kemikalievirksomheder på markedet og sikrer adgang til verdens hovedmarkeder via deres specifikke, lokale viden og mere end 100 datterselskaber, salgskontorer og deltagelse i over 30 lande.